Idérigdom og erfaring


Jeg har gennem min uddannelse og karriere lært at kombinere min kreativitet med evnen til at lede komplekse digitale projekter til print, web og animation. Min erfaring hos to globale marketing afdelinger, i digitalt bureau og fra egen designvirksomhed har givet mig en god indsigt i det digitale univers og især hvordan strategi, koncept, design og teknologi går hånd i hånd og påvirker hinanden i den kreative proces.

 


 

Jeg gør en forskel


Jeg har talent for at omforme kommercielle budskaber, virksomhedsidealer og kundebehov til innovative digitale koncepter og designs med særligt fokus på engagerende brugeroplevelser. Jeg har en god iagttagelses sans, interesserer mig for at forstå folks adfærd og har let ved at sætte mig ind i forskellige målgruppers behov.

 


 

Positiv energi


Jeg er ambitiøs og brænder for at udfordre det velkendte, at lege og eksperimentere med andre. Gode ideer skal gøres endnu bedre og munde ud i unikke og intelligente løsninger. Jeg påtager mig gerne rollen som katalysator på en arbejdsplads, sætter pris på at skabe synergi og gensidig berigelse. Jeg har holdninger og tager imod andres ideer, kritik og forslag helt åbent og med stor respekt, hvilket gør mig til en central holdspiller.